Person skubber grøn affaldsbeholder

Få hentet dine gamle beholdere

Vi kan genanvende dine beholdere, hvis du ikke ønsker at bruge dem selv

I 2021 indførtes nye to-delte affaldsbeholdere. Derfor skal dine gamle beholdere til grønt affald og restaffald ikke længere anvendes. Beholderne er din ejendom, og du kan frit anvende dem, som du ønsker.

Vil du gerne af med de gamle spande, kan du aflevere dem på genbrugspladsen, så sørger vi for, at de bliver genanvendt og lavet til nye beholdere.

Beholderen skal være tom ved aflevering. Både grøn og sort beholder afleveres i containeren til hård plast. 

Spørg medarbejderne på genbrugspladsen, hvis du er i tvivl.