Selvbetjening

Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling

Hvert år bakker Fredericia Kommune op om Naturfredningsforeningens årlige affaldsindsamling. Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige mærkedag, hvor tusindvis af frivillige danskere sammen giver naturen en hjælpende hånd.

I 2019 blev der i fællesskab indsamlet 156 ton affald af knap 200.000 deltagere, heraf cirka 146.000 børn fra skoler og institutioner. Blandt affaldet var der bl.a. 1.5 millioner cigaretskodder og 110.000 dåser.

Du kan læse meget mere om affaldsindsamlingen på affaldsindsamlingen.dk, hvor du også kan se billeder og resultater fra tidligere indsamlinger.

Vil du også være med?

Skal du eller din skole også være med, når vi i 2021 igen samles for at rense kommunen for affald? Så hold øje med siden her og kontakt Affald & Genbrug, når vi åbner for tilmeldinger.

Børn samler affald i naturen