Genbrugspladser

I Fredericia Kommune er der to genbrugspladser, hvor du som borger i kommunen kan aflevere dit sorterede affald. Kommunens to genbrugspladser finder du på henholdsvis Bundgårdsvej 2 og Nordre Kobbelvej 9. Du kan komme på genbrugspladsen døgnet rundt, men kommer du uden for bemandet åbningstid, skal du huske at registrere dig vores døgnåbne service her.

Farligt affald og elektronik kan kun afleveres i bemandet åbningstid. 

På genbrugspladsen kan du aflevere affald sorteret til genbrug og genanvendelse. Det fremgår af skilte og oversigter, hvad vi modtager. Du sørger selv for at læsse affaldet af i den container eller bås, hvor det hører hjemme. Er du i tvivl om, hvor du skal aflevere dit affald, er personalet på genbrugspladsen altid klar til at hjælpe.

Vær opmærksom på, at du ikke kan aflevere mad- og restaffald på genbrugspladsen. 


Klare plastsække

Når du afleverer affald på genbrugspladsen, skal du benytte gennemsigtige, klare plastsække, så det er lettere at sortere affaldet. 

 

  • Der er adgang for biler op til 3500 kg. totalvægt + trailer.
  • Alt affald skal afleveres sorteret i de rigtige containere.
  • Personalet kan ikke hjælpe med aflæsning af hensyn til arbejdsmiljø.
  • Mad- og restaffald (dagrenovation) må ikke afleveres på pladsen.
  • Bilens motor skal altid være slukket under aflæsning.
  • Klunsning er ikke tilladt, med undtagelse af enkelte containere eller områder, hvor der er skiltet med dette.  
  • Sorte eller farvede sække må ikke anvendes til aflevering af affald – de skal være i klar plast.
  • Følg altid personalets instrukser.
  • Under kørsel skal børn og voksne befinde sig i bilen. 
  • Grove overtrædelser af reglerne kan medføre bortvisning og/eller gebyr fra genbrugspladsen.

Her finder du en oversigt over containerne på de to genbrugspladser.

  • Nordre Kobbelvej 9
  • Bundgårdsvej 2

Som et forsøg, kan alle borgere, sommerhusejere og ikke mindst pendlere i seks trekantskommuner frit benytte genbrugspladserne på tværs af kommunegrænser.

De seks kommuner er: 

  • Fredericia
  • Haderslev
  • Kolding
  • Middelfart
  • Vejen
  • Vejle

Ideen med forsøget er, at brugerne kan reducere kørsel, fordi de kan vælge den genbrugsplads, der ligger tættest på arbejdet. Det kan være med til at reducere trængsel og CO2-udledning.

Som en del af forsøget gennemføres en undersøgelse på genbrugspladserne, hvor vi blandt andet spørger, hvilken kommune borgerne kommer fra. 

Regler for forsøget

  • Tilbuddet gælder private brugere.
  • Du skal som bruger følge den enkelte kommunes regulativer og regler for affaldssortering.
  • Du skal benytte genbrugspladserne indenfor almindelig bemandet åbningstid.
  • Frivilligt drevne pladser er ikke inkluderet i ordningen.
     

Åbningstider og placeringer for genbrugspladser i de seks kommuner

Fredericias genbrugspladser: 2 bemandede pladser, med varierende åbningstider, længste åbningstid er 08-18.30 (døgnåbent for registrerede brugere fra Fredericia).

Haderslevs genbrugspladser: 3 bemandede pladser, med varierende åbningstider, længste åbningstid er 10-18.

Koldings genbrugspladser: 5 bemandede pladser, åbent 09-17 alle dage (døgnåbent for registrerede brugere).

Middelfarts genbrugspladser: 4 pladser med varierende åbningstider, længste åbningstid er 10-18 på hverdage og 10-16 i weekender.

Vejens genbrugspladser: 3 pladser, åbent 07-18 på hverdage, 10-18 i weekender.

Vejles genbrugspladser: 4 pladser, største plads åben 07-18 på hverdage, 9-18 i weekender, øvrige pladser 10-18 alle dage.