Kompost og haveaffald
I Fredericia Kommune må du ikke afbrænde haveaffald, hvis du bor i en byzone eller i et sommerhusområde. Du skal i stedet kompostere det eller aflevere det på en af kommunens genbrugspladser.
Du kan læse mere om regler for bål og afbrænding af haveaffald på Fredericia.dk
Kompost
Du kan gratis afhente komposteret jord på vores genbrugspladser alle ugens dage, til gengæld læsser du selv beholderen eller traileren, som du afhenter det med.
Komposten bliver løbende analyseret for at sikre, at det overholder krav til indhold af næringsstoffer mv. Komposten overholder alle grænseværdier for miljøfremmede stoffer.