Ændring i sækkeordning fra den 1. april 2026

16. marts 2026

Flamingo, tøj til genbrug og genbrugsting skal fremover ikke sorteres i dine sække til genbrug. Genbrugstøj og genbrugsting skal du aflevere på genbrugspladsen eller hos en af byens mange genbrugsbutikker. Flamingo skal afleveres på genbrugspladsen. 

Ændringen sker for at tilpasse os de lovpligtige 10 affaldsfraktioner, som skal være med til at gøre affaldssorteringen i Danmark mere ensartet og overskuelig. 

Vi indsamler selvfølgelig stadig pap, papir, metal, glas, hård plast, blød plast, mad- & drikkekartoner samt tekstilaffald i hver sin sæk.

Har du spørgsmål til ændringen, så kontakt os på enten mail affald.genbrug@fredericia.dk eller telefon 7210 6367. 

Til nyhedsoversigten